Zahrtmanns studiehjørne for børn

2. december 2017 - 2. april 2018

  • Studiehjrne 1

Udfold dine kunstneriske talenter i Zahrtmanns studiehjørne for børn!

Kunst er et sprog for alle og særligt for børn og unge. Slå dig ned i vores hyggelige Zahrtmann studiehjørne, hvor du kan prøve kræfter med forskellige udtryk og tegnerier i Zahrtmanns ånd!

En gåtur i udstillingen med Zahrtmanns malerier giver dig indblik i hans fantastiske tegnestil og farveglæde, men du har også mulighed for at finde inspiration i studiehjørnet. Kristian Zahrtmann underviste på De Frie Studieskoler, som også blot blev kaldt Zahrtmanns Skole, og var kendt for brugen af dristige eksperimenter.

Vi har derfor sørget for, at du kan fordybe dig i forskellige tegneeksperimenter. Undersøg blandt andet hvordan du kan lære at tegne bløde draperede tekstiler, få blomster til at springe ud med farver eller brug din frie fantasi inspireret af Kristian Zahrtmanns værk ’Bedstemors have’. Zahrtmann var også kendt for at lave portrætter af både andre og sig selv. Men hvordan skal dit selvportræt mon se ud, for at vise præcis hvem du er?

Vi har alt det du skal bruge, så du kan udfolde din kreativitet og kunstneriske udtryk. Det er dig der bestemmer så tegningerne får sit eget liv.

Alle kan tegne – Tændstikmænd og kruseduller tæller også med.

Kom og nyd en hyggelig tegnestund!