100 lyserøde elefanter

Fra d. 16. februar på Facebook/ "99 lyserøde elefanter" :-)

  • 100 Lyserøde Elefanter

Vores direktør, Lars Kærulf Møller sidder i dommer komitéen og har været med til at nominere fem synlige, usædvanlige kvinder til prisen som "Den lyserøde elefant nr. 100". Kvinder der har flyttet både sig selv og kønsdebatten og som alle er aktive på områder hvor mænd traditionelt dominerer.

På Facebook/ "99 lyserøde elefanter" vil det være muligt fra den 16. februar at kommentere de nominerede kvinder, og således påvirke dommerne frem mod den endelige beslutning, som tages 4. marts 2015.

Tjek fb siden her!


De fem nominerede er:
HANNE VIBEKE HOLST, uddannet journalist; forfatter. Født 1959.
Hanne-Vibeke Holst er med sit feministiske udgangspunkt, som forfatter og debatør formodentlig den der er nået allervidest omkring med focus på og diskussioner om kvindevilkår i dagens Danmark. Hun formår med sin humor, intensitet og sine altid smittende argumenter, at skabe den meget brede kontakt til kvinder og hun har på sin egen, personlige måde flyttet debatten om køn. Hun sætter sig selv i spil i sine mange romaner, og der er aldrig tvivl om hendes ståsted.
 
SIMI JAN, uddannet journalist; har pakistanske rødder. Født 1979.
Simi Jan er en journalist, der aktivt bruger sin indvandrerbaggrundi sit professionelle virke. Hun sætter i sine reportager fra steder de færreste kender, fokus på mennesker, deres vilkår og skæbne. Hun flytter grænserne for, hvad der er interessant at fortælle i en verden med krig, religiøse konflikter og politik uden demokrati. Hun er i høj grad en ‘synlig og usædvanlig’ kvinde, der formår at forklare det indviklede på en jævnt og ligefrem måde. Aldrig abstrakt, altid konkret.

SUSANNE HESSELLUND, uddannet pilot. Iværksætter ogdirektør. Født 1969.
Susanne Hessellund er den første kvinde uddannet som professionel helikopterpilot. Hun har blandt andet fløjet for Mærsk, og fik på et tidspunkt lyst til at etablere eget firma. Det første gik ned, men siden er det kun gået op. I 2013 fik hun Børsens Gazelle Pris, og idag er hun med sit firma, Bel Air Aviation A/S, blevet milliardær. Som iværksætter i en udpræget mandeverden har gjort en usædvanlig indsats, der kan stå som forbillede for andre kvinder, der ønsker luft under egne vinger.
 
SIMONA ABDALLAH, Percussionist og forfatter, palæstinensisk baggrund. Født 1979.
Simona Abdallah kommer fra en familie, hvor der ikke vartraditionen for, at kvinder spillede tromme; hendes bror gjorde. Hun trodsede dem alle og blev musiker med stor succes. Siden har hun også uddannet sig som coach. Simona er et enestående eksempel på en kvinde, der trods modstand fra den kultur hun er opdraget i, har taget skæbnen i egen hånd og skabt sit helt eget liv, på egne betingelser.
 
ELSE TRANGBÆK uddannet historiker; professor emeritus, idrætspolitiker. Født 1946.
Else Trangbæk har sit afsæt i idrættens verden. Hun var den første danske kvindelige elitegymnast ved De Olympiske Lege i Mexico 1982 og hun har vundet en række danske mesterskaber. Som historiker har hun aktivt brugt sine erfaringer fra sportens verden, og som professor har hun forsket i, skrevet om og vedholdende debatteret spørgsmål om kvinders repræsentation i sportens ledende organer. Hun interesserer sig også intenst for kvinder i højskolernes verden.

Selve kåringen af den ‘Lyserøde Elefant nr. 100’ sker ved en fest i PRESSEN I JP Politikens Hus på Rådhuspladsen, midnat mellem 7. og 8. marts 2015.
Lotte Heise er konferencier, sognepræst Kathrine Lilleør er hovedtaler, børne- og ungdomsborgmester i København Pia Allerslev kårer den ‘Lyserøde Elefant nr. 100’.

Tidligere kulturminister Jytte Hilden byder velkommen og slutter af. Underholdning med dansere, Salsa orkester, Simona Abdallah spiller, og DJ Katrine Ring spiller op til dans. Billetter kan købes på politikenbillet.dk



 

BESØG