Artist talk med Nicolai Howalt

Onsdag d. 3. maj kl. 19:00

  • By Looking Down Space 1 1
  • DSC01401 Red Web

Artist talk med Nicolai Howalt

Kom til artist talk d. 3. maj kl. 19:00 og hør Nicolai Howalt, i samtale med museumsdirektør Lars Kærulf Møller, fortælle om sit kunstneriske virke og sin aktuelle udstilling By looking down I see up. By looking up I see down.

Et gennemgående tema for Howalt er synliggørelsen af det, der ligger skjult for det menneskelige øje. I et statement skriver han:

Fotografiet er i dag langt mere allestedsnærværende, og vi oplever at blive bombarderet med billeder uafbrudt. Måske har vi mere end nogensinde før et behov for en fælles forståelse af fotografiets evne til både at reflektere virkeligheden og samtidig aldrig være virkelig.

Nicolai Howalts stærke og smukke billeder indkredser det flygtige og det uventede, med genlyd langt udover den almindelige forståelse af, hvad fotografisk gengivelse er. At høre Howalt selv fortælle om tilblivelsesprocesserne og inspirationen bag værkerne åbner op for en dybere forståelse af hans kunstneriske fremgangsmåde og den kuratoriske sammenhæng i den aktuelle udstilling.

Det koster almindelig entré til museet, at deltage i arrangementet.

BESØG