Bornholms Kulturuge - Rundvisning i udstillingen LEGACY

Søndag d. 15. september kl. 15.00

  • Kurv Rubinke

BORNHOLMS KULTURUGE byder igen i år på en masse spændende arrangementer - selvfølgelig også her på museet!

Kom med på en rundvisning og oplev Maria Rubinkes magiske univers!

Maria Rubinke har skabt en stor og overvældende udstilling ”Legacy” med store bronzeskulpturer, marmor og keramiske arbejder med inspiration fra Hieronimus Boschs berømte billede ”Lysternes have”.

Maria Rubinke er uddannet fra Glas- og keramikskolen i Nexø i 2008 og har siden markeret sig stærkt både nationalt og internationalt med værker, hvor poesi og gru mødes og skaber billeder, vi måske genkender fra vores underbevidsthed.

Udstillingen handler om, hvad vi giver videre til de næste generationer. De helt eksistentielle spørgsmål om liv og død og om skønheden i det hæslige.

Der er adgang til museet med kulturugebadge fra kl. 14, hvor man også kan se museets faste samling samt udstillingerne ”Belonging” med værker af Pernille Egeskov og smykkeudstillingen med værker af Per Suntum og Kaori Juzu.

 

OBS: Kun for gæster med Bornholms Kulturuge badge.

BESØG