Fernisering: Elements

Lørdag d. 24. juni kl. 14:00

  • IBP 16 Alexandra Nilasdotter 1011S
  • IBP 13 Signe Marie Bærnthsen 0846S
  • IBP 11 Cathrine Agnethe Hirsvang 0722S
  • IBP 12 Camilla Dorthea Sigaard Meincke 0793S
  • IBP 05 Erwann Combaud Souffez 0007S

Traditionen tro viser Bornholms Kunstmuseum afgangsudstillingen fra glas- og keramiklinjen på Det Kongelige Danske Kunstakademi Bornholm.

Årets afgangsklasse består af 16 danske og internationale studerende, der byder velkommen til ferniseringen af deres afgangsudstilling, Elements, lørdag d. 24. juni kl. 14:00.

Samtidig uddeles årets rejselegater fra Brødrene E., S. & A. Larsens Legat.

Der er gratis adgang til museet i forbindelse med ferniseringen og legatuddelingen, og museet byder på en lille forfriskning. Alle er velkomne!

 

Elements

Med Elements ønsker afgangsklassen at sætte fokus på, at materialet er – og bør være – grundelementet i enhver skabelsesproces.

"I takt med at fabriksproduktion har erstattet de klassiske håndværk, er materialeforståelse trådt i baggrunden, og især glas og keramik er blevet homogent i både udtryk og anvendelse. Vi ønsker derfor at vise, hvor alsidige og mangfoldige glas og keramik er som materialer og dele vores fascination af disse levende råstoffer med beskueren."

Igennem studieforløbet har de studerende dygtiggjort sig i en bred vifte af designfaglige, kunstneriske og håndværksmæssige discipliner indenfor glas og keramik, og hver især udviklet et personligt udtryk i deres arbejde med materialet. Udstillingen Elements er kulminationen af dette arbejde.

 

Udstillingen løber frem til d. 28. august 2017. Herefter vil den være på turné til d. 14. februar 2018. 

- 24. juni - 28. august: Bornholms Kunstmuseum (keramik og glas)

- 6. september - 7. januar: CLAY Keramikmuseum Danmark (keramik)

- 11. november - 7. januar: Glasmuseet Ebeltoft (glas)

- 13. januar - 14. februar: Galleri Claus-C (keramik og glas)

BESØG