Foredrag om dukketeaterfilmen "Strings"

Søndag d. 10. september

  • 974D0297 Klon USM1

I forbindelse med Bornholms Dukketeaterfestival 2017 (7.-12. september) kan du søndag d. 10. september kl. 16:00 høre et foredrag om den prisbelønnede dukketeaterfilm "Strings" ved dukkefører Bernd Ogrodnik.

I 2003 blev Bernd Ogrodnik tilbudt stillingen som ledende dukkefører i den danske instruktør Anders Klarlunds episke dukketeaterfilm "Strings". Filmen blev produceret i Danmark sammen med et internationalt ekspertteam. "Strings" blev en milesten i dukkefilmens verden med sin hidtil usete brug af marionetdukker.

I den forbindelse designede Ogrodnik en ny type dukke med krop og styreteknik der muliggjorde alle de mærkelige og usædvanlige bevægelser der var lagt op til i scriptet. De raffinerede marionetdukker skulle kunne dykke, klatre i bjerge og deltage i vilde slag.

Efter at have designet dukkerne rent teknisk og fulgt med i selve konstruktionen af dem, samlede han et team på femten dukkeførere fra hele verden og trænede med dem i at få dukkerne til at bevæge sig gennem de komplicerede kulisser, så dukkerne næsten fik deres eget liv.

De mange års arbejde med filmen blev belønnet med hædersbevisninger især fra dukketeaterverdenen. Den modtog blandt andet prisen "Best European Phantasy Film Award".

Foredraget holdes på engelsk og er gratis, når museumsentréen er betalt.

- Varighed: 60 min.

BESØG