Kend din ø - mission nr. 23

Søndag d. 14. maj kl. 10-12

  • Gammel Eg På Klint 3
  • Folder 2016 17

Kom og vær med til at finde livstræer på Bornholm på Mission nr. 23. Missionen finder sted søndag d. 14 maj og starter ved Arboretet i Almindingen kl. 10. Arrangementet slutter kl. 12.

Georg Ask Marker fra Naturstyrelsen fortæller, hvad livstræer er og viser, hvordan man kan udpege livstræer ved hjælp af en ny mobilapp. Derefter lyder opgaven at gå på jagt efter potentielle livstræer i Almindingen inden vi mødes igen ved Arboretet, hvor naturvejleder Hanna Piorska fra NaturBornholm står klar med flere spændende aktiviteter.

Vi anbefaler, at man inden arrangementet installerer appen ”Livstræer” fra Google Play butikken eller Apple App Store. Vi glæder os til at være sammen med jer.  Husk det er gratis!

Mødested: Arboretet i Almindingen, Segenvej 37, 3720 Aakirkeby

Det koster ikke noget at deltage, og du må gerne tage familien med.

Medbring evt. selv madkurv og drikkelse, da det ikke altid er muligt at købe på stedet. Tænk på praktisk påklædning efter årstiden. Hold øje med facebook for særlige informationer.

Med afsæt i Kulturaftalen mellem Kulturministeriet og Bornholms Regionskommune er KEND DIN Ø et fritidstilbud til bornholmske børn i alderen 7-12 år. Programmet er tilrettelagt, så naturen, kulturen og kunsten bringes i spil på tværs af øens kulturinstitutioner og vores fantastiske ø. Mission nr. 23 er arrangeret i samarbejde mellem Naturstyrelsen Bornholm og NaturBornholm.

Kom og vær med – bliv Ø-AGENT!

Følg Ø-agenterne på fb!

BESØG