Tak for 2013!

  • Fyrværkeri

Vi ønsker alle et rigtigt godt nytår og siger hermed mange tak for et spændende kunstår!

Vi er glade for alt det vi har nået i 2013, ikke mindst at få den nye hjemmeside her op at køre!

Hele 6 særudstillinger blev det til:

  • den drømmende HINSIDES HORISONTEN med Niels Lergaard og Poul Anker Bech,
  • den vilde KOLDT VAND I BLODET med 11 nulevende kunstnere,
  • den nyskabende EXIT 2013 afgangsudstilling for designskoleeleverne,
  • den udfordrende UDEN FOR MYLDRETID med 4 fantastiske fotografer,
  • den smukke NATURDRØMMERIER - OLAF RUDES AKVARELLER
  • den flotte og delvist digitale VILHELM KYHN OG DET DANSKE LANDSKAB.

Vi har også haft en hel række arrangementer, koncerter, performance, digtoplæsning, korsang, dukketeaterfestival, Opera i det fri, opera for børn, akvarelworkshop og meget mere.

Vi har haft besøg af både Google street View og Google gigapixel teamet og vi har fået vores helt egen plads på verdenskortet via Google Art Project.

Vi har også sat gang i en egentlig skoletjeneste på museet og er ved at udvikle flere spændende skolefaglige forløb.

Derudover har vi jo fejret Bornholms Kunstmuseums 20 års fødselsdag og museumsdirektør Lars Kærulf Møllers 25 års jubilæum.

Et dejligt år. Mange tak for det og på gensyn i 2014 til endnu flere spændende, stille, larmende, vilde, provokerende og inspirerende timer på Bornholms Kunstmuseum!

BESØG