VIP arrangement for medlemmer af Bornholms Museumsforening

Tirsdag d. 3. november. kl. 19.00

  • Mand Falder Still

Vi indbyder medlemmer af Museumsforeningen til et særligt VIP arrangement:

LIVE TRANSMISSION AF CPH:DOX ÅBNINGSGALLA:
EN HYLDEST TIL PER KIRKEBY

Tirsdag 3. november åbner filmfestivalen CPH:DOX 2015 med verdenspremieren på en ny dansk dokumentarfilm, MAND FALDER, om den danske internationale kunstner Per Kirkeby i et show som både rummer taler, hyldest og et spektakulært audiovisuelt live-show med Snöleoparden og Dark Matters.

Hele showet bliver live-transmitteret til internationale museer, danske ambassader, kulturinstitutter og biografer rundt i hele verden. Årets åbningsgalla er en homage og hyldest til Per Kirkeby, Danmarks førende internationale kunstner. Sammen med Poul Erik Tøjner, Louisiana, vil festivaldirektør Tine Fischer byde velkommen til en tætpakket sal i DR Koncerthuset og sammen vil de introducere verdenspremieren på Anne Wivels nye film 'Mand Falder'.

Efter filmen taler og underholder Per Kirkebys kollegaer, geolog Minik Rosing og kunster Tal R, om deres særlige relation til Kirkeby.
Hele aftenens program fortolkes og præsenteres i rammerne af et særligt kommissioneret audio visuelt show, komponeret af den danske musiker Snöleoparden og design- og kunstnerkollektivet Dark Matters.

MAND FALDER er en portrætfilm om Per Kirkeby, filmet af hans mangeårige ven, dokumentaristen og filminstruktøren Anne Regitze Wivel. Henover et par år har hun fulgt Per Kirkeby og hans forsøg på at genrejse sig, efter en skæbnesvanger ulykke som forårsagede en hjerneskade og alvorlige komplikationer for den kendte billedkunstner.
Filmen er et ærligt portræt af en livskunstner, som med ét har mistet sine naturgivne evner.
 
Hele arrangementet bliver simultant live transmitteret til museer, danske ambassader og kulturinstitutter rundt i hele verden, så vi får samlet store dele af verden til hyldestaften for Per Kirkeby. Vi glæder os meget til denne store aften! Kom og del den med os!

Tirsdag d. 3. november.
Arrangementet starter kl. 19.00 i kunstmuseets auditorium.
Dørene åbnes kl. 18.30
Museumscafeen har åbent.
Arrangementet er gratis med begrænset antal gæster -
og kun for medlemmer af Bornholms Museumsforening.
Bestil din billet på :
kustode@bornholms-kunstmuseum.dk eller på tlf. 5648 4386
 

Bliv medlem af museumsforeningen nu!
Musfoerning Gul
Tilbud: halv pris!
Bliv medlem i en fart!
BESØG