Workshop for børn i vinterferien

Torsdag d. 15. februar kl. 9.30-12.00

  • Vinterferie I Farver 1

Vinteren kan være grå som hvid, men her på Kunstmuseet er der mulighed for at få en masse kulør på i ferien! Vi tilbyder en enkelt dags workshop med eksperimenter og fordybelse i farvernes magiske univers for børn og unge.

Vi skal udforske brug af farver på forskellig vis og heriblandt fænomenet transparens. En lille tur rundt på Kunstmuseet fører os forbi kunstnere gennem tiden, der har udforsket emnerne. Derefter hopper vi fluks i laboratoriet og laver vores egne forsøg. I workshoppen skaber I nemlig jeres egne personlige værker og bliver klogere på, hvordan farver kan bruges i jeres eget arbejde. Vi skal male, bygge og hygge os!

Workshoppen henvender sig til børn og unge i alderen 7-16 år, og der bliver taget hensyn til den enkeltes niveau. Der er sørget for alle materialer og en lille forfriskning i pausen. Vores workshoplokale er småt, og da der skal være plads til at udfolde sig, er der et begrænset antal pladser til workshoppen.

Kom glad, det bliver magisk og farverigt!

 

Pris: 100,- kr.

Sted: Kunstmuseet og skulpturparken. Vi mødes i Kunstmuseets foyer.

Forplejning: En lille forfriskning i pausen. I er velkomne til at medbringe madpakker.

Tilmelding nødvendig på post@bornholms-kunstmuseum.dk, senest tirsdag d. 13. februar kl. 14:00.

BESØG