Workshop i efterårsferien

Onsdag d. 18. og torsdag d. 19. oktober

  • Efterår

2-dages Billedskole, om lyset og farvernes magiske samspil!

 

Om workshoppen:

Mens vi i efteråret betragter falmende farver på træerne og lyset forsvinde langsomt udenfor, dykker vi i workshoppen ned i lyset og farvernes underfundige univers. I Billedskolen byder vi på leg, eksperimenter og fordybelse i ”Farve-og lyslaboratoriet”.

Vi ser på, hvordan kunstnere gennem tiden har udforsket netop farvespil og lys gennem forskellige materialer, og skabt inspirerende værker både indenfor maleri og skulptur. Vi lader os rive med af farvernes stemning og undersøger deres muligheder gennem små forsøg. I workshoppen skaber I selvfølgelig egne personlige værker, men vi undersøger også Ittens farvecirkel, som et godt redskab til at forstå hvordan nogle farver kan danne nye farver og andre være særligt brugbare for hinanden. I få kendskab til ord som primær- og komplementærfarver og bliver klogere på, hvordan I også kan bruge lys til at arbejde med form og farve i jeres eget arbejde.

Workshoppen henvender sig til børn og unge i alderen 7-16 år, hvor der bliver taget hensyn til den enkeltes niveau. Der er sørget for alle materialer og en lille forfriskning i pausen. Forældre er velkomne til at følge lidt med, men kan også nøjes med at bringe og hente. Vores workshoplokale er småt, så her er det deltagerne der får første ret til at have arbejdsplads.

Kom glad, det bliver nogle magiske og farverige dage!

 

Praktisk info:

Onsdag d. 18. og torsdag d. 19. oktober kl. 9.30 - ca. 11.30

Deltagere: Max 10 deltagere i alderen 7-16 år. Niveau passes ind efter den enkelte elevs behov.

Sted: Kunstmuseet, skulpturparken og workshoplokale. Vi mødes i Kunstmuseets foyer.

Forplejning: Der vil være en lille forfriskning i pausen. I er velkomne til at medbringe madpakker.

Pris: 150,-kr. Betaling sker efter tilmelding.

Tilmelding: til formidling@bornholms-kunstmuseum.dk, senest mandag d. 16. oktober kl. 14:00.

Bemærk: Vi returnerer det fulde workshopgebyr indtil 24 timer før workshoppen. Herefter er tilmeldingen bindende.

 

BESØG