Opførelsen 1993

  • Luftfoto

Opførelse 1993

I november 1990 udskrev Bornholms Amtsråd i samarbejde med Danske Arkitekters Landsforbund en offentlig projektkonkurrence om placering, udformning og indretning af et ”Bornholms Kunstmuseum”. Byggeriet skulle placeres på det erhvervede areal ved Hotel Helligdommen nær Rø.

Arkitektfirmaet Fogh og Følner indsendte sammen med Cowiconsult A/S et af 187 forslag og vandt konkurrencen.

Bygningens ledetråd er en central ”hovedgade”, der løber fra indgangshallen ned til det nederste niveau, nogle steder i form af trappe.  Langs hovedgaden grupperer en række rum sig, de forskellige udstillingssale, auditorium, cafe og museumsbutik. Igennem hele gaden, i en kile i granitten, risler den gamle Helligdomskilde.