Skulpturhaven

  • Fellowship
  • skulptur mus detaljer
  • Sne
  • Ungdommen Pa Museet

Skulpturhaven

På den utrimmede naturgrund omkring museet findes en række skulpturer af både lokale kunstnere og kunstnere, som har en anden relation til øen.  Der er skulpturer af billedhugger Ole Christensen og Jun-Ichi Inoue side om side med værker af Erik Thommesen, Peter Bonnén, Vibeke Glarbo og Hein Heinsen. Hver enkelt skulptur har sin egen historie og baggrund. Nogle af skulpturerne er foræret til museet i forbindelse med åbningen i 1993 og andre er kommet til takket være donationer og deponeringer
 
 
Hein Heinsen
  • Havet, Geometrien og Kroppen, 1993 (blå Rønnegranit) - Skulpturen er en gave til Bornholms Regionskommune fra Statens Kunstfond i forbindelse med åbningen af museet i 1993
 
Ole Christensen
  • Vækst III, 1978  (rød svensk og bornholmsk granit). Gave fra Ny Carlsbergfondet
  • Soløje, (granit), udateret - Deponeret på museet i forbindelse med den retrospektive udstilling af Ole Christensen værker i 2004.
  • Spire, 1982, (svensk kalksten) depot
  • UT, (knækket akse),(granit) depot
 
Erik Thommesen
  • Kvinde, 1977, (bronze) - Deponering fra Statens Museum for Kunst
 
Jørgen Haugen Sørensen
  • Den lille danser for den store, 1978 (travertin) - skulpturen er deponeret af Statens Kunstfond
 
Peter Bonnén
  • Min Etiopiske Kirkegård,  1992 (rustent stål) - Gave til museet fra Anni og Otto Johs. Detlefs Fond 2002
 
Jun-Ichi Inoue
  • Tempel, 1982-92 (granit)
  • Fellowship - Heaven together with Fire, 2002 (granit) 
Pipin Henderson
  • Myte, 1996, (bronze) - skulpturen er erhvervet i 1997
 
Søren Georg Jensen
  • Tre Sten, 1962 (Cement)
  • Skulptur, 1973 (koksgrå - pietza mesa del Vesuvio). Erhvervet med støtte fra E.A. og S. Larsens Fond
  • Skulptur, 1973 (hvid Carrara-Marmor) - Erhvervet med støtte fra E.A. og S. Larsens Fond