Beretning fra en besøgende

Vores dygtige praktikant fra kunsthistorie på Århus universitet skriver:

  • Forar fot Bynke Maibøll

Helligdommen gemmer på en hvid perle

Af Line Kirstine Larsen April 2014.

På Bornholms nordkyst, umiddelbart nord for den lille by Rø, ligger helligdomsklipperne. Her, øverst oppe, hvor den hellige kilde har sit udspring, ligger der en hvid perle. Bornholms Kunstmuseum. Når man kommer fra vejen, kan man ikke undgå at bemærke den, men mange ser den alligevel ikke. Måske fordi de blot ynder at gå omkring i den skønne natur? Måske fordi de ikke ved hvad de går glip af?

Kunstmuseets hvide arkitektur er med sine skarpe kanter og forskellige niveauer en integreret del af området, men står også tydeligt frem mellem krogede træer og store græsarealer. Rundt omkring popper forskellige skulpturer op i finurlige former, og man får lyst til at undersøge dem nærmere. Man kan eksempelvis se skulpturer af Ole Christensen (1932-2000) og Søren Georg Jensen (1917-1982). Som noget helt nyt, hænger Jeppe Heins (f. 1974) værk ”1-dimensional Mirror Mobile” (2011) også i pæretræet på museets sydlige side, og reflekterer de konstantforanderlige omgivelser. Noget af det, der dog sprænger mest i øjnene, er udsigten udover havet, som virker hypnotiserende, næsten healende.

Går man indenfor, er det første, der møder en, den lyse lange museumsgade, som udmunder i en lang bro med en pavillon for enden. Er man heldig at være der en dag solen skinner, kan man opleve specielle skyggeformationer og smukke lysindfald. Hvis man kigger ned på gulvet, opdager man en helt særlig arkitektonisk detalje, nemlig en lille rende, hvor den hellige kilde flyder. Den hellige kilde løber ned gennem museumsbygningen, og ender på det nederste niveau i en ønskebrønd. Vælger man at gå ind i et af de mange rum langs museumsgaden, kommer man ind til det museet værner om; kunsten.

Al den kunst som er på museet, har på en eller anden vis tilknytning til Bornholm. På væggen, i afdelingen for de lidt ældre malerier, hænger bl.a. værker af ham, som regnes for kunstmuseets grundlægger, Lars Hansen (1813-1872). Man kan, måske lidt overraskende, også se værker af Micheal Ancher (1849-1927), som ofte sættes i forbindelse med Skagensmalerne, men er født i Rutsker på Bornholm. Her kan man eksempelvis fordybe sig i hans detaljerede studier af en ung pige som læser højt for sin syge bedstemor i værket ”Ved Bedstemoderens Sygeseng” (1879).

Fortsætter man ind i den lidt mere moderne afdeling, dukker der værker af de såkaldte Bornholmermalere op; kunstnere, som i starten af 1900-tallet tog til øen og deltog i Kristian Zahrtmanns (1843-1917) kunstskole. Her kan man fx se Karl Isaksons (1878-1922) farverige, metodiske afsøgninger af forholdsvis enkle inventaropstillinger, eller Edvard Weies (1879-1943) dynamiske, men oftest tæt komponerede skildringer af interiør og landskaber. Man kan også se værker af den nok mest kendte kunstner på Bornholm, Oluf Høst (1884-1966), som i sine mange malerier af husmandsstedet Bognemark, især arbejder med en følelsesbetinget stemning og grænsen mellem naturalistisk gengivelse og abstraktion i sit ekspressive udtryk.

Går man ind i den nyeste del af den faste samling, kan man opleve det store, imponerende værk ”Hav. Understrøm” (2003/2004) af Inge Lise Westman (f.1945). Værket er et udtryk for kunstnerens optagethed af detaljen i et naturudtryk, og i det hele taget landskabet som en uendelig, abstrakt størrelse. En anden kunstner, som tager fat et helt andet sted, og som man også kan gøre bekendtskab med i udstillingsrummet, er kunstneren Søren Kjærsgaard (1935-2009). Hans udgangspunkt er at fortælle historier, og hans værk ”Den lille havfrue” (1992), tager da også fat i H.C. Andersens eventyr fra 1837, men inddrager klare elementer fra nutiden, som eksempelvis trollingbåden, som med sine mange fiskestænger, formentligt er på jagt efter den frodige, kødelige havfrue?

Man kan på kunstmuseet også opleve andet end malerier. Man kan se fotografier af fx Nikolai Howalt (f. 1970) og Peter Bonnén (f. 1945), eller grafiske værker af bl.a. kunstneren Ernst Køie (1872-1960), der med sin høje detaljegrad og nøjagtige streg kan tage pusten fra enhver. Endelig kan man, på sin vej gennem museet, også opleve museets samling af kunsthåndværk, der i høj grad, ligesom billedkunsten, er med til at afspejle kunstlivet på øen.

Hvis man gerne vil udfordres lidt, have svar på nogle spørgsmål, eller lave nogle aktiviteter med sine børn, er kustoderne ved skranken klar med en aktivitetsliste og/eller en audioguide, som kan krydre den besøgendes udforskning af museet og kunsten.

Snart kan man også glæde sig til at gøre bekendtskab med kunstneren Anne Sofie Meldgaard (f. 1974), hvis særudstilling ”Oase” åbner d. 17. april. Generelt set, har museet 6-8 særudstillinger om året, man kan se frem til at udforske.

Hvis man ikke allerede har gjort det, kan man gå op i det ottekantede udsigtstårntårn, og få sig endnu en wauw-oplevelse, eller sætte en times tid af til at se en god film i museets biograf. Ellers kan man passende slutte sit besøg af med en tur i caféen, eller købe lidt læsestof og en gave med hjem fra museumsshoppen. Mulighederne på Bornholms Kunstmuseum er mange – det gælder bare om at opdage dem, og benytte sig af dem, når de nu er der!