Asger Jorn In memoriam

  • A Jorn

Dansk, Danske undertekster, Engelsk, Fransk, Farve og sort/hvid
Dokumentar, 1995, 26min


Asger Jorn (1914-1973) er ansigtet, der vendes tilbage til i denne film, hvor en række af hans kunstnerkammerater personligt og uhøjtideligt erindrer møder og episoder med den danske kunstner. Optagelserne med medlemmer af COBRA-gruppen stammer fra efteråret 1974, året efter Jorns død. Udsagnene er friske og giver et blik indefra på Jorns indsats som ildsjælen i de mangeartede begivenheder, der førte til dannelsen af COBRA. Hovedvidnet er den belgiske digter Christian Dotremont, og i øvrigt er ordet givet til Karel Appel, Willem Sandberg, Egill Jacobsen, Constant, Alechinsky og Corneille. I optagelser med den hvidskæggede, cigarrygende Jorn fra slutningen af tresserne taler han om sin manglende forstand på kunst og om de dengang spirende planer om et museum i Silkeborg.

Ugler i mosen
Tillykke med 100 års fødselsdagen 3. marts - Asger Jorn!

I sommeren 1949 var Anton Nieuwenhuys Constant og Asger Jorn med deres ægtefæller Matie og Kirsten på Bornholm. Jorns og Maties allerede spirende kærlighed brød ud i lys lue, og Jorn malede det stærkt fortællende billede "Ugler i mosen", hvor Jorn og Matie fletter fingre, mens Constant ser til som en sur citron med blå malerbaret.
Dramaet betød at både Jorn og Constant forlod Bornholm og ikke kom tilbage siden. "Ugler i mosen" hænger her på Bornholms Kunstmuseum, kom og se det
Herbert von Garvens
Frodigt kunstnerisk miljø hos anti-nazistiske tysk kunsthandler på "Abildgård" ved Sandkås på Bornholm...
Vidste du at Jorn besøgte Herbert von Garvens i sommeren 1949?