Manden med kameraet

Filmmesterværket kan ses på Bornholms Kunstmuseum

En af verdenshistoriens 10 bedste film, den hæsblæsende og svimlende flotte "Manden med Kameraet” fra 1929 er blevet remasteret og er blevet forsynet med et nyindspillet soundtrack af den engelske gruppe ”In The Nursery” og havde repremiere i København d. 15. november 2012

Den nye version har fået filmanmelderne til næsten at gå amok. 6 hjerter i Politiken, 6 stjerner i Jyllandsposten, 6 stjerner på CinemaZone, 6 stjerner på OnFilm.dk . Information skriver:  ”det mest altomfattende portræt af det moderne menneske og af filmmediet, som denne anmelder har øjenslubret” og i Lokalavisen Vesterbro skriver Finn Edvard:

”Ingen, absolut ingen, med interesse for film må gå glip af Dziga Vertovs filmklassiker”.

 – Det gælder selvfølgelig også Bornholm og filmen kan derfor nu ses på Bornholms Kunstmuseum

Hver torsdag og fredag kl. 15.00, lørdag og søndag kl. 13.00 frem til d.13. januar.
 
’Manden med kameraet’ er en dokumentarfilm, der viser livet, som det udspiller sig i løbet af en dag i en russisk metropol, men samtidig er det er en metafilm – en registrering af kameramanden og filmklipperens arbejde med at lave dokumentaren.
Dziga Vertovs hovedværk fra 1929 er langt fra en almindelig film. Allerede i indledningen sætter Vertov præmisserne for sit eksperiment: Ingen skuespillere eller kulisser, intet manuskript og ingen mellemtekster, som det ellers var normen i stumfilm. Vertovs hensigt var at skabe et nyt internationalt filmsprog og ikke mindst at rette et angreb mod den kommercielle film og alle dens genrekonventioner, som han affærdigede som opium for masserne.

I ’Manden med kameraet’ bliver alle kræfter sat ind på at nedbryde publikums forestillinger om, hvordan en film skal skrues sammen. I stedet for et typisk narrativt forløb præsenteres seeren for en heftig strøm af montager – en filmisk teknik der består af sammenklipninger af korte filmoptagelser i sekvenser og slående kombinationer, som filmens centrale virkemiddel. Filmens skæve kameravinkler, de halsbrækkende perspektivskift, absurde formforskydninger og svimlende montager, hvor billederne skifter hurtigere, end øjet kan nå at reagere, kalder på publikums opmærksomhed og udfordrer med et nyt filmisk billedsprog. 

Vertov stræber efter at opnå fuldstændig realisme ved at vise livet som det er og kun det. Men de både objektive og avantgardistiske virkelighedsbeskrivelser ændrer ikke på, at ’Manden med Kameraet’ også er en propagandafilm med et klart politisk sigte.

Filmindustrien i Rusland blev fra 1919 underlagt statskontrol, og fra politisk side var der et ønske om at give film en central rolle som propagandamedium og kommunikationskanal. Bl.a. udtalte Lenin, at film var den vigtigste af alle kunstarter, dette ikke mindst fordi størstedelen af befolkningen som analfabeter var afhængig af billedbåren kommunikation.

Om nogen omfavnede Vertov filmen som et ideologisk våben, der kunne ændre publikums politiske bevidsthed, men selv om de retoriske strategier vejer tungt i hans filmproduktion, er de æstetiske effekter ofte lige så respektindgydende.

Først og fremmest tager ’Manden med kameraet’ afsæt i den gryende modernisering af Rusland. Konstant krydsklippes der mellem det industrialiserede fabriksarbejde, sporvognene, menneskemyldret og de utrættelige arbejdere, der med legende entusiasme yder en kraftpræstation i udviklingens og kollektivismens navn.

Maskinernes og industriens poesi indfanges og bliver symbol på det kommunistiske samfunds overlegenhed, og i lange, heftige montagesekvenser – hvor der klippes mellem fræsende motorer og atleter – afslører Vertov sin ultimative fremtidsvision: Mennesket som maskine!
I dag, mere end 80 år senere, står Vertovs skelsættende værk som et dokument over kameraets ubegrænsede muligheder, og hans banebrydende brug af montagen bringer igen og igen ’Manden med Kameraet’ på banen som en evig aktuel klassiker i den moderne filmkunst.

In The Nursery, der har lavet musikken til filmen er et neo-klassisk electronicaband, kendt for deres filmscores. Duoen har leveret lydspor til en række tv-programmer og film, og er kendt for at spille live til klassiske stumfilm. Tvillingbrødrene Clive og Nigel Humberstone og guitaristen Anthony Bennett dannede bandet i den nordengelske by Sheffield i 1981. De er påvirket og inspireret af Joy Division. Trioen var oprindeligt en del af den britiske industrielle musikscene.

Det er filmproducent Palle Vedel fra produktionsselskabet Manden med Cameraet, der har taget initiativ til at ny-indspille og digitalisere In The Nurserys musik fra 1999 til Dziga Vertovs filmklassiker ’Manden med kameraet’. Gennem flere år har han lavet arrangementer på Roskilde Festivalen, hvor han har præsenteret stumfilm med ”levende” musik. Idéen med at sætte moderne musik til gamle film er at udfordre musikere til at skabe nye fortolkninger af de største stumfilmsklassikere. Samspillet mellem de klassiske filmbilleder og et nyt moderne score/lydspor er med til at gøre filmene tilgængelige for nye generationer.

Palle Vedel vil også være kendt for den store lysiscenesættelse han lavede af Bornholms Kunstmuseum for nogle år siden og det er også Palle Vedel, der som en flot gestus til det bornholmske publikum, har stillet filmen til rådighed for museet.