Karl Isakson ”Jeg har det kun godt når jeg maler”

(19. september - 7. November 2004)

I samarbejde med Moderna Museet i Stockholm præsenterede Bornholms Kunstmuseum i efteråret 2004 den største retrospektive udstilling nogensinde med Karl Isaksons værker. Karl Isaksons værker kan betragtes som et studie i en enestående kunstners maleriske projekt og som en rejse til modernismens rødder i begyndelsen af det tyvende århundrede.  Selv om Karl Isakson er født, opvokset og uddannet i Sverige,  regner vi ham for en central figur i den danske kunsthistorie. Han var elev hos Kristian Zarthmann og blev en forgangsmand for Bornholmermalerne. Karl Isakson tilbragte det meste af sit voksne  liv i Danmark. Han kom til Christiansø første gang i 1911. Mødet med Bornholms motivverden satte for alvor gang i udviklingen af de værker, vi kender Isakson for i dag. Den bornholmske natur og det skarpe lys på øen blev på den måde et laboratorium for de form- og farveeksperimenter som Isakson udførte

Katalog med artikler af bl.a. Henrik Wivel og Brita Hvas.