Midt i modernismen Niels Larsen Stevns og den danske avantgarde

24. januar - 24. april 2016

  • Bkr389x2

Vi sætter nu i samarbejde med
Vendsyssel Kunstmuseum og Kastrupgårdsamlingen for
første gang fokus på maleren Niels Larsen Stevns og den
rolle, han spillede for udviklingen af den tidlige danske
modernisme.

Niels Larsen Stevns (1864-1941) var omkring 40 år gammel,
før han for alvor gik i gang med sit eget maleri i
begyndelsen af det 20. århundrede. Hans udvikling kom
derfor til at løbe parallelt med de unge fremadstormende
kunstnere, og de betragtede Stevns både som forløber
og jævnbyrdig.

Ud over værker af Stevns selv, vil udstillingen derfor også
komme til at omfatte værker, udført af yngre kunstnere
fra perioden. Det gælder værker, som enten var inspireret
af Stevns' eksempel eller som inspirerede ham.

Udstillingen omhandler dels det skred i retning af det
ideelle, der skete i dansk figurmaleri i den første tredjedel
af århundredet, og dels dén kreative dialog, Stevns
førte med en gruppe af de unge malere; Svend Johansen,
Karl Larsen, Vilhelm Lundstrøm og Axel Salto, også kaldet
De Fire. Dialogen kulminerede i 1922-23, hvor Stevns
malede side om side med sine unge kolleger i Cagnes-sur-
Mer i Sydfrankrig.

Udstillingen er tilrettelagt af kunsthistoriker, dr.phil.
Mikael Wivel og vises efterfølgende Kastrupgårdsamlingen.