Elevernes highlights

  • Bornholms Kunstmuseum 5 Foto Bynke Maibøll

Mange Kunstmuseer taler om highlights og udgiver bøger herom fra deres kunstsamling – Men hvad er et highlights?

Bornholms Kunstmuseums samling omfatter flere tusinde malerier, grafik, skulpturer og kunsthåndværk, men hvor ligger højdepunkterne i Bornholms Kunstmuseums samling? Kunstmuseets formidler udvælger et highlight – og fortæller historien bag maleriet, går i dybden med farver, lys, personer og argumenter for, hvorfor dette betragtes som et highlight.

Men hvad ser eleverne som et highlight og hvorfor?

I dette forløb skal eleverne på udkig efter deres helt personlige highlights. De skal beslutte, hvor de synes samlingens højdepunkter er og hvorfor? Forløbet koncentrerer sig om elevernes møde med kunst, og de valg de træffer i udvælgelsen af highlights. Vi går på rundtur i museets samling, hvor vi vil snakke om nogle af elevernes valg og tanker omkring, hvorfor de har valgt netop det kunstværk som deres highlight. Vi giver os tid til, at høre deres begrundelser og overvejelser. Og formidleren vil i dialog supplere med sin viden bag det udvalgte kunstværk. De udvalgte highlights sættes på den måde i et kunsthistorisk perspektiv sammen med formidleren og vi kommer således ind på kendetegn på tidsperioder, samfundsforhold og stilarter.

Ud fra elevernes valg skal de selv opleve, hvordan kunst rummer meget mere end tørre oplysninger og teknik og at den gode kunst også er en dialog med beskueren!

Før: Se Bornholms Kunstmuseum på Google Cultural Institute

Køb evt. bogen om museets samling i vores webshop.

Efter: Hent eftertankeark til Elevernes highlights her!

Trinmål mellemtrin:

http://www.emu.dk/omraade/gsk

 

 

Praktisk
Målgruppe:3. - 6. klasse

Fag: Dansk, billedkunst, historie og samfundsfag.

Varighed: 1,5-2 timer.

Bestilling af undervisning:
56 48 43 86
Skolefaglig formidler:

Carolin Marie Conzelmann

Tilmelding og forespørgsel ang. forløb på mail

cmc@bornholms-kunstmuseum.dk

Pris: kr.25,- per elev, min. 500kr. per forløb

Hvornår: Hele året (se museets hjemmeside for åbningstider, også muligt udenfor åbningstider)

Hvor: Bornholms Kunstmuseum, Otto Bruuns Plads 1, 3760 Gudhjem

Husk at skrive følgende oplysninger i din mail til os:

Angiv hvilket forløb der ønskes
∙ Ønskede datoer/tidspunkter
∙ Antal elever og klassetrin
∙ Kontaktperson
∙ Skolens navn og adresse
∙ Telefonnummer og e-mail

Afbud skal ske senest dagen før, inden kl. 14:00, ellers vil forløbet blive faktureret.