Efterkrigstiden

1920ernes stærke udtryk synes at have påvirket generationen, der kom til Bornholm i de første efterkrigsår. En dyb respekt for, hvad der allerede var lavet, parret med troen på eget værd og naturen som livgivende inspiration, gav med malere som Niels Østergaard (1924-74), Mogens Hertz (1909-99), Poul Stoltze (1922-) og Peder Gilkær (1918-97) det lidt tunge romantisk prægede landskabsmaleri en renæssance. Billedhuggerne tog i vid udstrækning afsæt i øens rige naturmaterialer. I 60erne arbejdede bl.a. Ole Christensen (1932-2000), Søren Georg Jensen (1917-82) og Jørgen Haugen Sørensen(1934-) side om side med rørskulpturer, hvor råmaterialet var de præfabrikerede kloakrør fra Rabækkeværket. Senere gik de hver sin vej. Ole Christensen udviklede sit eget nye vitalistiske udtryk i skulpturerne, mens Søren Georg Jensen skabte sine konkrete skulpturer med direkte afsæt i granittens krystalstrukturer og Jørgen Haugen Sørensen udfoldede et moderne surreelt udtryk, hvor den æstetiske nydelse forenes med den morbide hæslighed.