Landskabsmaleriet på Bornholm

  • Kieldrup -hammershus1

Anton Edvard Kieldrup, Fra Hammershus 1849
 
 
Tidligere end 1800-tallet optræder Bornholm ikke i nogen bemærkelsesværdig udstrækning som motiv i dansk kunst eller som destination for billedkunstnere. Et par af de mindre kendte elever fra Kunstakademiet havde dog fundet frem til Bornholm.  Vilhelm Petersen  (1812-80) malede f.eks. i 1838 "Et parti fra Østerlarsker Sogn" nogenlunde samtidig med, at Christian Købke (1810-48) var på øen, uden der dog tilsyneladende kom andet end blyantskitser ud af det.
 
Først omkring midten af 1800-tallet, hvor det danske åndsliv var stærkt påvirket af den tyske "Sturm und Drang" - filosofi med bjergromantik og mystik, begyndte et mindre antal kunstnere at male Bornholms monumentale natur med vægt på de pittoreske elementer med inspiration fra lignende motiver fra Tyskland, Schweiz og Tyrol.
 
Et par af bannerførerne for denne nye tyskinspirerede landskabstradition var Anton Kieldrup (1827-69) og Viggo Fauerholdt (1832-83), der valgte at overhøre den danske kunsthistoriker N.L.Høyens advarsler om de farlige tyske tendenser i billedkunsten og malede med styrket tilknytning til malerne i Düsseldorf og München. En tilknytning som Anton Kieldrups adskillige romantiske landskaber på Bornholm vidner om.
 
Viggo Fauerholdt søgte mest sine motiver ved og på havet i marinebilleder og i skildringer af den bornholmske klippekyst. I overensstemmelse med periodens krav om det nationale islæt og friluftsmaleriet søgte han motiver bl.a. på Bornholm. Ligesom Carl Ludvig Bille (1815-1898) fastholdt Fauerholdt en lys tone i sine malerier og ligesom Kieldrup valgte Fauerholdt i 1865 at rejse til Düsseldorf, hvor han blev til sin død.
 
Johannes Herman Brandt (1850-1926), bedre kendt som "Bølgebrandt", malede bornholmske klippekyster i samme nationalromantiske stil som Georg Emil Libert (1820-1908), der har fået en af klipperne ved Helligdommen opkaldt efter sig, fangedes af den storslåede bornholmske natur. Også Ferdinand Richardt(1819-95) var inspireret af samtidens tyske landskabstradition og Düsseldorfskolen. Richardt endte dog som landskabsmaler i USA.
 
Med Vilhelm Kyhn (1819-1903) kom en ny landskabstradition til, for Kyhn fornægtede de tyske tendenser i maleriet til fordel for et mere naturalistisk landskabsmaleri med forankringen i naturstudiet og det rene friluftsmaleri. Kyhn debuterede på Charlottenborg i 1843 med et motiv fra Helligdomsklipperne kun 100 meter fra Kunstmuseets nuværende placering og malede en række billeder  på Bornholm.