Nyere tid

  • Loopsite

Peter Frimand, "Loopsite"

 

Efterhånden som tiden og kunsten ændrede udtryksform blev Bornholm ikke længere et naturligt afsæt for nye strømninger, men blev stadigvæk en base for en række kunstnere, der i højere grad arbejdede i forlængelse af traditionen.

 
Bornholm blev specielt fra 1960erne og frem, også på grund af de billige boliger, især kunsthåndværkernes ø, men der var og er naturligvis også en række billedkunstnere, der med base på Bornholm er aktive udøvere og deltagere i det danske kunstliv. Malere som Inge Lise Westman (1945-), Tonning Rasmussen (1936-), Hanne Mailand (1940-) og billedhuggeren Jun-Ichi Inoue (1948-2009) hører nu til den ældre generation, men også unge billedkunstnere som Martin Berge (1969-), Peter Frimand (1969-), Sunny Asemota (1962-) og Stig Rex Thomsen (1968) påkalder sig interesse som kunstnere, hvis udvikling det fortsat er spændende at følge.